Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

BREAKING: Filter skadet – men Team Esbjerg reagerer prompte! Stjerne hentet ind!

Team Esbjerg er ramt af endnu et skadesproblem før DM-semifinalen mod Ikast. Ifølge TV 2 Sports oplysninger er Katharina Filter blevet skadet, og derfor bliver norske Silje Solberg hentet ind før tid.

Team Esbjerg må angiveligt undvære endnu en nøglespiller i torsdagens anden DM-semifinale mod Ikast.

Ifølge TV 2 Sports oplysninger er den tyske landsholdskeeper Katharina Filter blevet skadet og dermed ude af opgøret. Det efterlader vestjyderne uden deres to normale målvogtere, da Anna Kristensen tidligere er blevet meldt ude resten af sæsonen med en albueskade.

TV 2 Sport har været i kontakt med både Katharina Filter og cheftræner Tomas Axner, men ingen af dem har ønsket at kommentere oplysningerne om skaden.

I stedet bliver det norske stjernemålvogter Silje Solberg Østhassel, der skal hjælpe Team Esbjerg gennem semifinaleserien.

Ifølge TV 2 Sports oplysninger kommer Solberg klubben til undsætning før tid, selvom hendes kontrakt egentlig først gælder fra næste sæson. Den rutinerede norske keeper står aktuelt uden klub efter sit ophold i Györ og en graviditetspause.

Esbjerg havde dog allerede tidligere på sæsonen sørget for at få registreret hendes spillerlicens inden deadline 15. februar, hvilket gør det muligt at bruge hende nu.

Dermed får Tomas Axner alligevel en international topkeeper til rådighed i den afgørende fase af sæsonen.

Team Esbjerg vandt den første semifinale mod Ikast med hele 37-21 og kan spille sig i DM-finalen med endnu en sejr torsdag aften.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder