Camilla Dalby: Det har været en nem overgang
Randers HK sagde i sommeren 2019 farvel til en af klubbens helt store profiler.
Den mangeårige profil, Camilla Dalby, valgte nemlig, at hun havde spillet sin sidste kamp på topplan og valgte derfor at sætte håndboldskoene på hylden.
Hun kunne derfor se tilbage på en imponerende karriere, som har budt på blandt andet DM-guld, Champions League-titel og EHF Cup-titel.
Nu er der gået godt to år siden hendes karrierestop.
Hun har derfor skulle vende sig til, at håndbold ikke var en del af hendes hverdag mere. Den overgang er gået rigtig godt, for den tidligere danske landsholdsspiller.
Hun siger følgende til Randers Amtsavis:
"Jeg fandt ud af at være fys-Camilla og mor-Camilla, så på trods af, at jeg ikke længere er håndbold-Camilla, føler jeg ikke, at alt er revet væk under mig, som andre oplever, når de stopper. Det har været en nem overgang, selvom jeg har manglet det der sportskick."
Camilla Dalby spillede hele sin seniorkarriere i Randers HK undtagen to sæsoner. Fra 2013 til 2015 spillede hun nemlig for Buducnost.