Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Mona Larsen

Chok: Formand indrømmer "Hvidvask"!

Team Sydhavsøernes direktør, Morten Harkjær Nielsen, er i chok over formand Carl Richard Christensens angivelige indrømmelser i den nye TV 2-dokumentar "Den sorte svane."

På Se og Hørs hjemmeside, har Team Sydhavsøernes direktør, Morten Harkjær Nielsen udtrykt sin forbavselse over programmet og dens afsløring. ”Jeg er først blevet bekendt med det i morges. Jeg har ikke set den (dokumentaren, red.) endnu. Vi er blevet bestormet med henvendelser i dag, så på den måde, har jeg hørt det. Vi har haft mega travlt her på kontoret. Dagen har da udviklet sig noget anderledes, end vi havde regnet med,” fortæller direktøren til Se og Hør. 

Direktør, Morten Harkjær Nielsen forsætter om formand Carl Richard Christensens ageren: ”jeg tænker, at det selvfølgelig ikke er noget, vi vil associeres med her i Team Sydhavsøerne, vores fantastiske håndboldklub… ”Calle” (Carl Richard Christensen, red.) har været formand her i over 20 år, og det handler jo bare for os om at udviklet unge håndboldspillere. Jeg kender virkelig slet ikke noget til den verden der. Jeg er uddannet skolelærer og har været direktør her i to år, så jeg er nødt til at sige, at jeg ikke kender noget til det, og jeg vil gerne se dokumentaren, inden jeg kan sige noget,” siger han.

Morten Harkjær Nielsen siger til SE og HØR, at han endnu ikke selv har talt med formanden, efter han er blevet bekendt med dokumentarens indhold, men han slår dog helt fast, at man ikke kan varetage en formandspost i håndboldklubben, hvis man er kriminel.

Direktøren gør det også klart, at hvis man bruger sin fritid på at hvidvaske penge, kan man selvfølgelig heller ikke være formand i Team Sydhavsøerne. Udover at fungere som formand for håndboldklubben, er Carl Richard Christensen kendt som en succerig ejendomsinvestor og har også siddet i Køges byråd for Socialdemokraterne

I 2023 lykkedes det for Team Sydhavsøerne at hende den tidligere landsholdsspiller og dame landsholdstræner, Klavs Bruun Jørgensen til klubben, der befinder sig i den øverste del af 1. division. 
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER