Christina Pedersen: Det her viser, at vi kan hanke op i os selv
På hjemmebane tørnede Ole Bitsch’ tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Aarhus United, da de to mandskaber krydsede klinger i 15. spillerunde i Kvindeligaen.
I Biocirc Arena viste viborgenserne sig som det stærkeste hold på dagen, og kunne efter 60 minutters spil glæde sig over en sikker sejr på 32-23 (14-11).
Se kampen i tal herunder:
Viborg HK: Christina Pedersen 10, Marielle Martinsen 5, Alberte Simonsen 4, Sera Hald 4, Camilla Degn 3, Maria Fisker 3, Louise Søndergaard 2, Julie Holm 1.
Aarhus United: Sofia Deen 6, June Bøttger 4, Anna Berger Wierzba 4, Frederikke Hedegaard 3, Alberte Ebler 3, Nikoline Sax 1, Katarina Berens 1, Sophia Snogdal 1.
Dermed kom viborgenserne i den grad tilbage på sporet efter holdets ærgerlige nederlag i seneste spillerunde.
”Det her viser, at selvom vi lige har haft en nedtur, kan vi godt hanke op i os selv igen. Og det er vigtigt, for hvis sådan noget fortsætter, bliver det en dårlig stime, og så tager man det med ind til kampene og taber flere og flere”, sagde Viborg-topscoreren Christina Pedersen til Viborg Stifts Folkeblad efter kampen.
Onsdag aften spiller Christina Pedersen og resten af Viborg-mandskabet deres næste ligakamp, når de gæster København Håndbold.
Se stillingen i Kvindeligaen herunder:
Hold | Kampe | Point | |
---|---|---|---|
1 | Team Esbjerg | 14 | 28 |
2 | Ikas Håndbold | 15 | 26 |
3 | Odense Håndbold | 15 | 26 |
4 | NFH | 15 | 20 |
5 | Viborg HK | 15 | 16 |
6 | SønderjyskE | 15 | 14 |
7 | Silkeborg-Voel | 15 | 14 |
8 | København | 15 | 14 |
9 | Skanderborg | 15 | 13 |
10 | Ringkøbing | 15 | 13 |
11 | Aarhus United | 15 | 10 |
12 | Horsens | 15 | 7 |
13 | Bjerringbro | 14 | 7 |
14 | Ajax Købemhavn | 15 | 0 |