Claus Lyngsøe om 7-6 og overlevelse
TM Tønders træner Claus Lyngsø fortæller Europamester om sit syn på 7 mod 6 reglen.
Europamester mødte TM Tønders cheftræner Claus Lyngsøe, efter at at holdet havde været på træningslejr i weekenden. TM Tønder er kendt for at tage målmanden ud, hver gang de er i undertal, og der er i forgangne sæson kun scoret 3 mål i tomt TMT bur. Derfor var det interresant at høre Tønder træneren om hans mening om 7 mod 6 reglen, om det er noget TM Tønder vil gøre brug af.
- Det er for tidligt at sige. det kommer an på hvordan vi får indarbejdet vore angrebsåbninger, om vi tror på at det er det her vi skal score på. Der er mange ting vi skal have passet til endnu, i forhold til de kompetencer vi får. Der er ingen tvivl om at jeg synes det ligger godt til vores spil. Vi har dygtige stregspillere, vi har både Oliver Eggert og Kristian Stoklund, der kan skyde, i de her "uden tilløbs chancer" i treerzonen. Jeg synes det er et fornuftigt tiltag for vore spillere.
I de her tider op til sæsonstart, spørger vi naturligvis også til målsætninger, og her slår Lyngsøe ikke større brød op end han kan bage: - Jeg tror Tønders officielle udmelding er at overleve. Jeg tænker at udgangspunktet er jo at vi rykkede op på det yderste mandat, så vi er jo som udgangspunkt det dårligste hold i ligaen. Så er det jo om at sørge for, ikke at ligge på den plads, når sæsonen slutter.
TM Tønder har i træningskampene spillet overraskende stærkt mod Gummersbach og GOG. På søndag spiller holdet en lille turnering i Flensborg, sammen med bl.a Skjern.
