LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

NFH forlænger med kulturbærer

Den rutinerede keeper skal danne ny duo i målet, når talentfulde Anne Christine Bossen støder til næste sæson.

Nykøbing Falster Håndboldklub kan med stor stolthed meddele, at klubbens rutinerede målvogter Cecilie Greve har forlænget sin kontrakt og dermed fortsætter i NFH-trøjen. Samtidig øger den lokale entreprenørvirksomhed IDEBYG sit engagement i klubben og fortsætter som personlig sponsor for Greve.

Cecilie Greve har siden 2017 været en af NFH’s vigtigste profiler og en markant skikkelse i dansk håndbold. Med over 40 landskampe og en VM-bronzemedalje på CV’et bringer hun både rutine og klasse til holdet – og hun er en central brik i det kommende sæsons målvogterduo.

Med kontraktforlængelsen kan NFH se frem til en ny stærk konstellation i målet, hvor Cecilie Greve danner makkerpar med den talentfulde Anne Christine Bossen, der er ny i klubben. Sammen skal de udgøre NFH’s sidste skanse i jagten på nye resultater i HTH Ligaen og Europa.

– NFH er mit håndboldhjem. Jeg trives her – både i klubben og i lokalsamfundet. Vi har noget helt særligt, og jeg glæder mig til at være en del af den nye sæson sammen med Anne Christine. Hun er et stort talent, og jeg ser frem til det samarbejde, siger Cecilie Greve i en pressemeddelse.

NFH-direktør Kenneth Sahlholdt glæder sig over forlængelsen og det styrkede samarbejde:

– Cecilie er en kulturbærer og en leder i vores trup. Sammen med Bossen får vi en stærk duo på målmandsposten. Og når en lokal virksomhed som IDEBYG samtidig vælger at bakke endnu stærkere op, så er det med til at styrke hele klubbens fundament.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder