LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

CSM-træner kalder Esbjerg-spillerne for gode skuespillere

Det rumænske storhold CSM Bucuresti måtte for femte år i træk se sig slået lige inden Final4.

På hjemmebane tørnede rumænerne sammen med de danske vicemestre fra Team Esbjerg, da de to mandskaber krydsede klinger i returopgøret i kvartfinalerne i EHF Champions League Women.

Esbjergenserne kom til den rumænske hovedstad med en 32-28 sejr i bagagen og i søndagens kamp viste de igen storspil og vandt opgøret med 31-33.

LÆS OGSÅ: Team Esbjerg vinder i Bucuresti og er atter i Champions League FINAL4

Se kampen i tal herunder:

CSM Bucuresti : Elizabeth Omoregie 8, Siraba Dembele 6, Cristina Neagu 6, Marina Sudakova 4, Emma Ramusovic 3, Grace Zaadi 3, Malin Aune 1.

Team Esbjerg : Kristine Breistøl 7, Sanna Solberg 6, Nora Mørk 6, Henny Ella Reistad 4, Vilde Ingstad 3, Mette Tranborg 2, Kaja Kamp Nielsen 2, Anne Petersen 2, Kathrine Heindahl 1.

Cheftræneren for CSM Bucuresti, Adrian Vasile, kalder Esbjerg-spillerne for gode skuespillere og mener, at dommerne i mange tilfælde dømte til det danske holds fordel.

"Der har været mange situationer, hvor Esbjerg-spillere var lidt for gode skuespillere. Det er meget frustrerende. Du kan ikke bringe kampen tilbage. (...) Jeg er ked af, at vi ikke tager til Budapest. Det er uretfærdigt at afslutte sæsonen på denne måde", siger Adrian Vasile til det rumænske medie GSP.


Læs mere her: Esbjerg-træner: Jeg må bare sige, at jeg er stolt

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder