Det skal Thorir Hergeirsson nu
Norsk TV 2 forsøgte at få ud af Thorir Hergeirssons kone, hvad han skal fremover og fortæller, at mange er spændte på det.
Hun løfter lidt af sløret og siger, at han har flere muligheder, men at hun også er spændt på, hvad han beslutter sig for:
"Så er jeg én af dem. For jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at han skal bruge lidt tid på at beslutte sig, og at han har flere muligheder, men jeg aner ikke."
TV 2 Norges håndballekspert Bent Svele er sikker på, at Hergeirsson er en attraktiv mand for håndboldklubber:
"Det vil han altid være. Spørgsmålet er, om han har lyst til det. Han har været i det her i lang tid, med tre mesterskaber på et år. Jeg er ret sikker på, at håndboldklubber vil tale med ham."
Thorir Hergeirsson selv er også tilbageholdende, men fortæller norsk TV, at han først og fremmest vil holde fri og give nogle foredrag.