Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Dansk deltagelse på dommersiden: et indblik fra Jesper Madsen

Danmark er som bekendt repræsenteret på dommersiden ved OL med det rutinerede dommerpar, Jesper Madsen og Mads Hansen

 Af Per Olesen 

Indtil videre har de dømt følgende kampe: 

- Tyskland – Sverige (mænd) 
- Spanien – Holland (damer) 
- Japan – Slovenien (mænd) 
- Frankrig – Norge (mænd) 

Her mandag går turen med TGV-tog fra Gare du Nord til Lille, hvor de resterende kampe skal spilles. 

Med 300 km/t er det tid til en lille statusopdatering fra Jesper Madsen.

Hvordan er det gået? 

"Det er altid udfordrende at dømme til OL, da man starter turneringen 'off season'. Men vi føler, at vi har ramt niveauet godt. Stemningen efter kampene har generelt været positiv fra holdenes side," siger Jesper Madsen. 

Hvad bruger I tiden på? 

"Vi ser meget håndbold og evaluerer vores egne præstationer. Derudover har vi daglige besøg i fitness-centret, og vi har også haft opgaver som reservedommere. Vi har også været så heldige at have en dag fri, hvor vi har set en masse andre forskellige sportsgrene." 

Er der noget, der har overrasket dig? 

"Det er mit andet OL. Det første var i Tokyo under corona, så det har været en helt anden oplevelse denne gang. Publikummet til OL er anderledes; man kan mærke, at de ikke nødvendigvis forstår håndbolden, men kommer for oplevelsen. At lave bølge lige når kampen er mest spændende, er ikke helt normalt til håndboldmesterskaber. Men ellers er det en fornøjelse, at alt er velorganiseret. Antallet af frivillige er højt, og deres villighed til at hjælpe er imponerende. Det giver os ro til at passe vores arbejde." 

Hvilke forventninger har I til Lille?

"Det bliver helt sikkert en anderledes oplevelse. Vi tror på, at vores niveau har været godt nok til flere kampe, men vore landshold har jo heldigvis gjort det godt, så vi kan godt komme lidt i klemme i forhold til neutralitet." 

Det er tydeligt, at Jesper Madsen og Mads Hansen er glade for deres præstationer hidtil og ser frem til de kommende udfordringer i Lille. 

Med deres erfaring og dedikation er der ingen tvivl om, at de vil fortsætte med at levere på højeste niveau. 

FOTOTEKST: Her kort debriefing fra dommerchef Per Morten Sødal efter Spanien-Holland

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER