LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

A.L. Thomsen

Dansk dommerduo klar til VM i Kroatien: ”Forventningens glæde er rimelig stor”

Det danske håndbolddommerpar Mads Hansen og Jesper Madsen er netop landet i kroatiske Varazdin, hvor de skal dømme ved VM.

af Per Olesen

Byen, der huser 44.000 indbyggere, ligger en times kørsel fra hovedstaden Zagreb, og for 47-årige Mads Hansen er det langt fra første gang, at der skal dømmes håndbold på kroatisk grund:

”Jeg har tidligere været til mesterskaber i Kroatien – både til VM i 2009 og EM i 2018. VM er noget særligt, så det er med en vis æresfrygt. Men det er også fedt at være i et land, der går meget op i sport og ikke mindst håndbold,” fortæller Mads Hansen.

Om parret senere kommer til Oslo, er som bekendt ikke kun et spørgsmål om hvorvidt parret leverer gode præstationer. Men traditionen tro er danske dommerpar afhængige af danske landsholds præstationer.

Dommerparret har dømt sammen siden 2020, men allerede nu har de imponerende syv slutrunder på CV’et. Forventningerne til endnu en stor turnering er derfor i top:

”Forventningens glæde er rimelig stor. Vi har bygget videre på det, der er gået rimelig fornuftigt ved de sidste slutrunder,” lyder det fra Mads Hansen, der dog ikke lægger skjul på, at der er blevet arbejdet hårdt op til VM.

”Det har været en intens, men god forberedelse. Men ligesom spillerne glæder man sig til at komme i kamp,” siger den vejlensiske dommer, der til dagligt danner makkerpar med 39-årige Jesper Madsen fra Herning.

At stå i spidsen for håndboldkampe ved VM er en ære, men også en stor opgave. Duoen ser frem til at fortsætte den gode stime og håber på endnu et succesfuldt mesterskab – ikke mindst i en håndboldglad nation som Kroatien. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder