Video: Gidsel med fantastiske aktioner og akrobatiske scoringer
Den danske stjerne Mathias Gidsel spillede en fantastisk slutrunde for det danske landshold tilbage ved VM i januar - IHF har derfor lavet en video med højdepunkter med den danske højreback
Danmark formåede tilbage i januar at vinde Verdensmesterskabet for fjerde gang i træk, efter en sikker finalesejr på 32-26 over Kroatien.
En af Danmarks helt store profiler var, som sædvanlig, den danske højreback Mathias Gidsel, som endnu engang viste, hvorfor han anses for at være verdens bedste håndboldspiller.
Hele 74 gange nettede danskeren ved VM, og blev derfor klart slutrundens topscorer med hele 20 mål nede til Dika Mem og Martim Costa på andenpladsen. Derudover modtog han også prisen som turneringens mest værdifulde spiller (MVP).
I nedenstående video kan du se nogle af de bedste aktioner fra Gidsel fra VM slutrunden i januar: