LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Dansk landsholdsbobler rykker til rumænsk håndbold

Stregspilleren forlader Ikast Håndbold og bliver i Rumænien holdkammerat med NFH-profilerne Alberte Kielstrup og Amalie Wulff.

SCM Râmnicu Vâlcea kan præsentere den danske stregspiller, Maria Lykkegaard, som ny forstærkning fra den kommende sæson. 

Hendes håndboldrejse begyndte i ungdomsrækkerne hos KFUM København og BK Ydun, inden hun i 2012 skiftede til Frederiksberg IF. I 2015 skrev hun kontrakt med København Håndbold, hvor hun spillede i otte sæsoner og vandt det danske mesterskab i 2018.

I 2023 fortsatte hun karrieren hos Ikast Håndbold, samtidig med at hun har repræsenteret det danske landshold siden sin debut i 2018. På ungdomsniveau har hun været med til at vinde EM-guld med U-19 i 2015 og VM-guld med U-20 i 2016.

Maria Lykkegaard tilfører SCM Râmnicu Vâlcea kvalitet i defensiven og bliver en vigtig brik i klubbens ambitioner. Til klubbens Facebook-side udtaler hun:

“Jeg er meget stolt, taknemmelig og spændt på at slutte mig til SCM Râmnicu Vâlcea fra næste sæson. Jeg oplevede klubbens professionalisme og fansenes entusiasme, da jeg spillede imod holdet i European League i denne sæson, og jeg glæder mig til at spille foran fansene næste sæson. Jeg lover altid at give mit bedste, og forhåbentlig kan vi opnå store ting sammen.”
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder