Utilfreds Gjekstad efter nederlaget til Holland: – Det er simpelthen ikke godt nok
Den nye norske landstræner var utilfreds med flere basale aspekter efter kampen mod Holland.
Norge måtte se sig slået af med 32-30 i søndagens Golden League-kamp mod hollænderne.
Landstræner Ole Gustav Gjekstad var ikke i tvivl om, hvad der gik galt,
“(..) det var dårlige tekniske færdigheder, der gjorde, at vi ikke vandt. Vi smed alt for mange bolde væk," siger Gjekstad til norsk TV 2, og tilføjer,
"Hver enkelt spiller må træne for at forbedre sine afleverings- og modtagelsesevner, for det er simpelthen ikke godt nok. Vi kan ikke smide 19-20 bolde væk – det går ikke på dette niveau,”.
Holland sikrede sig den samlede turneringssejr på hjemmebane efter tre sejre i tre kampe.