Dansk landsholdsspiller inden topopgør: "Vi kan først være venner igen efter kampen"
Der er lagt op til et opgør af de helt store, når THW Kiel senere i dag gæster SG Flensburg-Handewitt til et vaskeægte derby, i det der må forventes at blive en propfyldt Arena Flens.
Her skal hele ti danske landsholdsspillere i aktion, når de to mandskaber skal forsøge at tage de to point
Gæsterne fra THW Kiel kan med en sejr virkelig byde sig til i toppen af tabellen, hvor de med en sejr senere i dag kun ville ligge et enkelt point efter Füchse Berlin på førstepladsen.
Flensburg ligger derimod i øjeblikket på en femteplads, og har brug for point i dagens opgør, hvis de stadig skal gøre sig forhåbninger om at tage del i kampen om mesterskabet.
Hjemmeholdet må dog undvære deres helt store stjerne Simon Pytlick, som er ude med en brækket arm, og derfor ikke kommer mere i aktion i. denne sæson.
Derfor har de danske THW-spillere Emil Madsen og Magnus Landin en dansk landsholdsspiller mindre at forholde sig til, når de senere står over for flere af deres landsholdskammerater.
Men netop disse venskaber eksisterer ikke under kampen, hvis du spørger den danske landsholdsspiller Emil Jakobsen:
"I mit første år i Flensborg var det virkelig lidt svært for mig at håndtere det," udtaler venstrefløjen til mediet NDR og fortsætter -
"Nu står det klart for mig: Enhver, der bærer den forkerte trøje, er min modstander. Vi kan først være venner igen efter kampen." afslutter han.
Kampen mellem Flensburg og Kiel fløjtes igang 18.00