Efter fantastisk derby: Roser dansker
Sikke en kamp, sikke en intensitet og sikke en kulisse.
Det 112. derby mellem SG Flensburg Handewitt og THW Kiel skuffede bestemt ikke, og kampen mellem en masse danske stjerner endte i en Flensburg-sejr på 36-33.
Det var intenst og spændende langt hen i kampen, og efter opgøret var den en glad Flensburg Handewitt-træner, der kunne juble over vigtige point i toppen:
"Jeg er meget, meget glad. Det var et fantastisk derby med en utrolig kulisse – sådan en oplevelse får man ikke hver dag. Jeg var skeptisk på forhånd, fordi Kiel har været rigtig stærke på det seneste. Men vi vandt. Lasse Møller spillede rigtig godt, og Jim Gottfridsson styrede angrebsspillet med stor tålmodighed. Forsvaret fungerede godt, selvom vi i starten havde problemer med afleveringerne til stregen. Kevin reddede os flere gange med vigtige redninger på store chancer. Nu vil jeg tage til Lemgo og hente de næste to point, og så fokuserer vi videre – skridt for skridt. Vi er lige i hælene, kun ét point bag Kiel. Det var en vigtig sejr," siger Ales Pajovic til THW's hjemmeside efter kampen.