Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Dansk profil storspiller i sikker sejr: FTC klar til finale mod europæisk gigant

Jesper Jensens FTC-mandskab er klar til finalen ved Europ’A Cup i Strasbourg efter en stærk indsats af Anna Kristensen og en sejr på 30-23 over Piraths Handball.

Jesper Jensens mandskab fra FTC-Rail Cargo Hungaria (FTC-Toyota Kovács) spillede sig lørdag i finalen ved træningsturneringen Europ’A Cup i Strasbourg efter en sejr på 30-23 over franske Piraths Handball.

Det ungarske mandskab kom stærkt ud af starthullerne og opbyggede hurtigt en solid føring i første halvleg. I målet leverede den danske målvogter Anna Kristensen en stærk præstation bag et velfungerende forsvar, hvilket var med til at sikre en pauseføring på 18-11.

Mette Tranborg blev sparet af forsigtighedshensyn og kom ikke på banen, mens Michala Møller bidrog med to scoringer i sejren. Petra Simon blev topscorer for holdet med syv mål, mens Angela Malestein nettede seks gange.

Trods enkelte udfald og tekniske fejl i begyndelsen af anden halvleg, hvor franskmændene forsøgte sig med syv mod seks-spil, holdt Jesper Jensens tropper kontrollen og kørte den sikre syvmålssejr i hus.

Med semifinalesejren skal FTC søndag møde Metz Handball i finalen. Den franske klub spillede sig i slutkampen med en sejr på 29-24 over Nykøbing Falster Håndbold.

Kampfakta:

Europ’A Cup, semifinale

Piraths Handball – FTC-Toyota Kovács 23-30 (11-18)

Målscorere for FTC: Petra Simon 7, Angela Malestein 6, Elizabeth Omoregie 5, Katrin Klujber 5, Vilde Ingstad 3, Michala Møller 2, Dancsák 1, Szeibert 1.

Jesper Jensen tror på større potentiale i FTC
Jesper Jensen går ind til sin anden sæson i Ungarn med større forventninger til sit mandskab. De nye danske tilgange spiller en væsentlig rolle i troen på, at FTC kan tage endnu et skridt.

Tidligere Team Esbjerg yndling toppræsterede mod tophold – dansk landsholdsspille sad dog over med skade
FTC fik kort før Frankrig-turen en vigtig sejr, hvor Anna Kristensen blev afgørende i slutfasen. Samtidig måtte Jesper Jensen undvære flere profiler.

Uventet nederlag: Jesper Jensen og co. dukket i første styrkeprøve mod underdogs
Opstarten har ikke kun budt på sejre for FTC. I den første åbne styrkeprøve blev danskerklubben overrasket, selv om flere af de nye profiler markerede sig.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder