Dansk stjerne misser VM: Giver andre muligheder
Denne uge er ganske særlig for de danske håndboldkvinder. Her samles man nemlig for at forberede sig frem til VM-slutrunden, der begynder den 26. november.
Danmark er i gruppe med Rumænien, Japan og Kroatien, og den første kamp mod japanerne venter 27. november.
Forberedelserne bliver særdeles spændende at følge, men en af de store danske stjerner må følge dem hjemmefra.
Mie Højluind sidder nemlig ude med en brækket knogle i underbenet, og det er en speciel følelse ikke at skulle til VM.
"Ja, det tog lige nogle dage at komme over. Men efter det har jeg måtte indse, at det er noget, jeg ikke kan gøre noget ved. Og jeg ville være meget ked af, hvis jeg bare gik og ærgrede mig herhjemme og ikke fik udnyttet tiden. Og når jeg siger udnyttet tiden, så er det selvfølgelig en mulighed for at jeg kan være hjemme og nyde at holde jul. Hygge mig og gøre alle de ting, jeg ikke har kunne gøre i ni år," siger Mie Højlund til DR Sporten.