LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

GOG-spiller skifter til Sävehof

Svenske Peter Johannesson vender hjem.

Sävehof har sikret sig den landsholdserfarne målvogter Peter Johannesson, som tilslutter sig holdet i Partille den 1. juli 2026 på en treårig aftale, der løber til og med sæsonen 2028/2029.

Allerede som 17-årig debuterede Peter for Sävehof og indledte karrieren med svensk U19-guld i 2010. De følgende år blev han svensk mester tre sæsoner i træk og fik samtidig erfaring fra Champions League i de gul-sorte farver.

Efter et skifte til tysk håndbold i 2015 har han haft en succesrig karriere med meritter som tysk pokalmester med TBV Lemgo, 28 A-landskampe, VM-sølv i 2021 og EM-guld i 2022. Nu vender han hjem fra GOG Håndbold med ambition om at udbygge sin imponerende meritliste.

”Jeg ser frem til at komme hjem og spille for Sävehof igen. Det er ingen hemmelighed, at jeg er en stor vindernatur, og målet er helt klart at vinde SM-guld igen og spille europæisk håndbold. Samtidig vil jeg gerne være en rollemodel for de unge i klubben og give den samme energi videre, som jeg selv fik i min første tid her,” siger Peter Johannesson.

”Med Peter får vi en erfaren spiller, som kender klubben indgående. Hans rutine kombineret med stærkt målvogterspil bliver vigtig for os i næste sæson. Vi er meget glade for, at han vælger at vende hjem til Sävehof og ser frem til at byde ham velkommen næste sommer,” siger sportschef Jonathan Stenbäcken.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder