Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nicoline Holden

Dansk Talentchef: Vanskeligt at undgå optimisme

De danske ungdomslandshold har igennem sommeren været afsted til både EM og VM. Her er det bliver til rigtig flotte præstationer og medaljer. Den danske talentchef roser derfor det store stykke arbejde, som er blevet udført og ser optimistisk på fremtidens landshold.

Sommeren 2024 har med danske øjne været fremragende og for Danske håndbold forbund har det været svært ikke at være optimistiske.

Når DanskHåndbold sender ungdomslandsholdene til internationale mesterskaber, er det primære fokus at udvikle spillerne. Målet er at give dem erfaring og udfordringer – både på det personlige og sportslige plan. Hvis resultaterne samtidig er positive, er det en ekstra bonus.

Sådan var sommeren for de danske ungdomslandshold, hvor en stærk kombination af udvikling og flotte resultater gik hånd i hånd. Alle hold spillede bredt, gav plads til mange nye talenter og udviste den type håndbold, som DanskHåndbold ønsker at fremme blandt de unge.

Det betyder, at udviklingen er vigtigere end resultaterne. Men når udviklingen er så stærk, at alle fire ungdomslandshold når medaljekampene, er talentchef Søren Skaastrup Frydendal fyldt med begejstring.

“Hvilken sommer! Alle danske håndboldlandshold slutter blandt de bedste fire nationer ved hhv. EM og VM. Men endnu vigtigere; alle gør det med fokus på udvikling af spillerne, med stor bredde i spilletid og med mange ny ansigter på holdene. Det vidner om et enormt potentiale og stor bredde i dansk håndbold. Det er vi stolte af, men det forpligter også ift. at investere i en fortsat udvikling hos de mange unge mennesker”, siger Søren Skaastrup Frydendal i en pressemeddelse til Dansk Håndbold. 

Den danske talentchef gør også status efter sommerens slutrunder, som på alle måder er veludført på hver deres måde. 

W20 VM
Denne sommer startede med en imponerende fjerdeplads for det danske W20-hold ved VM i Nordmakedonien. Holdet gennemgik en større udskiftning i forhold til tidligere mesterskaber, da det var den sidste turnering for denne årgang i U-landsholdsregi. Det var en stærkt besat turnering med både fremragende holdpræstationer og individuelle højdepunkter. Samtidig markerede det afslutningen på lange karrierer for assistenttræner Jan Barslev og fysioterapeut Jan Valentin, som begge har ydet en stor indsats i DanskHåndbold.

M20 EM
Holdet leverede en solid præstation ved EM, der kulminerede med en bronzemedalje efter en tæt semifinale mod Spanien. De 16 spillere bidrog alle med stærke præstationer og har nu fået værdifulde erfaringer, som de kan tage med tilbage til deres klubber for at fortsætte deres udvikling. Denne turnering blev også det sidste mesterskab for landstræner Simon Sørensen, der nu har overtaget som cheftræner for Bjerringbro-Silkeborg.

M18 EM
Drengenes sølvmedalje ved EM er et stærkt resultat, især når man tænker på, at det var deres første store internationale mesterskab. Udfordringen med at møde ukendte modstandere blev håndteret med stor klasse og vidner om et stærkt talentarbejde i dansk herrehåndbold. Når man ser deres præstation i sammenhæng med M20-holdets bronzemedalje, giver det god grund til optimisme for fremtiden for dansk herrehåndbold.

W18 VM
Sommeren sluttede med en imponerende sølvmedalje til det danske W18-hold ved VM. Selvom skuffelsen over andenpladsen måske fylder lige nu, var det en stærk indsats af både spillere og trænere. Med otte debutanter i forhold til det hold, der tog EM-sølv sidste år, viste holdet stor bredde og potentiale. Det bekræfter, at talentudviklingen i dansk håndbold er på rette spor. Turneringen bød også på usædvanlige kampe mod Taiwan og Grønland, men også på flotte sejre over bl.a. Kroatien og Frankrig i semifinalen.

Dansk Håndbold Forbund ser derfor frem mod næste sommer, som man håber vil blive gennemført på samme måde, hvor det lykkes at føre alle hold flot igennem slutrunderne, men også med plads til forbedringer og nye spillere i trupperne.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER