LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Norsk stjerne om Møller efter flot kamp: "Hun går til den og satser"

De danske mestre sikrede deres første sejr i EHF Champions League med en nimålssejr over Odense.

Der var lagt op til danskerduel i kvindernes Champions League, da Team Esbjerg søndag eftermiddag tog imod Odense Håndbold i Blue Water Dokken. 

Esbjerg dominerede det meste af kampen og sikrede en komfortabel 39-30-sejr, især takket være en stærk præstation fra både Henny Reistad og Michala Møller, der var i topform offensivt.

Norske Reistad var tilfreds med indsatsen og glædede sig over de to første point i tuneringen:

“Det er fantastisk, at kunne gøre det her på hjemmebane - der var virkelig god stemning. Så en mega sjov oplevelse”, siger hun til DR Sporten efter kampen.

Møller, der nettede ni gange, blev kåret til kampens spiller, og fik ros fra sin holdkammerat:

“Hun går til den og satser, hun går all in, og det er egentlig alt det vi har brug for i angrebsspillet. Så hun var god i dag!”.

Team Esbjerg spiller næste kamp på onsdag, hvor holdet møder København Håndbold på udebane. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder