LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MEF

Dansk træner med stort ansvar: Målet er at komme til OL

Morten Soubak står i spidsen for det japanske kvindelandshold frem mod VM i Tyskland og Holland, men målsætningerne rækker meget længere end det.

Når man ser på det japanske kvindelandshold, ser man ind i et rigtig, rigtig spændende projekt.

Igennem de seneste fire VM-slutrunder har man vist, at man kan bide skeer med alle, og i alle udgaver er det lykkedes at levere mindst et chokresultat.

Det gik blandt andet ud over Danmark og Serbien i 2023-udgaven.

Nu satser man også på trænerfronten, hvor den danske træner Morten Soubak er kommet til, og han glæder sig.

“Jeg er rigtig stolt over at stå i spidsen for Japans kvindelandshold, og jeg vil gøre alt for at gøre det her hold både bedre og stærkere herfra,” siger han i et interview med IHF.

Og målet er bestemt ikke kun et godt VM inden alt for længe:

“Mit mål med holdet er, at vi skal kvalificere os til OL i 2028 i Los Angeles. Når vi dertil, vil vi meget gerne i kvartfinalerne. Derfra skal vi arbejde benhårdt på, at vi kan blive et af verdens bedste hold på landsholdssiden,” lyder det fra Morten Soubak.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder