LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Dansker har taget PSG med storm

Paris Saint-Germain Handball roser den danske målmand Mikkel Løvkvist for sine præstationer i begyndelsen af sæsonen.

På klubbens egen hjemmeside bliver Løvkvist fremhævet som en af de spillere, der har sat et tydeligt præg på holdets udvikling under den nye cheftræner Stefan Madsen.

Ifølge PSG har både Karl Konan og Mikkel Løvkvist været afgørende for, at holdet efter fem runder har den bedste defensiv i ligaen med blot 133 indkasserede mål. Løvkvist står noteret for 42 procent redninger (28 ud af 66) og beskrives som en keeper, der leverer stabilt både i den hjemlige liga og i Champions League.

”De nye spillere viser mere og mere,” skriver klubben, og nævner Løvkvist som et centralt eksempel på en tilgang, der har slået til med det samme.

PSG møder i weekenden Sélestat, og kampen markerer sjette spillerunde i Liqui Moly StarLigue. Hovedstadsklubben jagter her sin femte sejr i træk.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder