Danskere i hopla: Ekspert dybt imponeret
SG Flensburg-Handewitt var ret klare favoritter, da man hjemme i det nordtyske tog imod Frisch Auf Göppingen i Bundesligaen. Alligevel leverede de mere, end man kunne forvente.
Sejren efterfølgende lød på hele 37-32, og det skyldes i høj grad de danske stjerner. Det mener den danske håndboldekspert Bent Nyegaard:
"Jeg ved godt, at det er et danskerhold, men de danske spillere imponerer. Og med sensationelt fløjspil. Emil Jakobsen er ti på ti, og Johan Hansen er fem på seks. Simon Pytlick kreerer alt, hvad hjertet kan begære, og Lukas Jørgensen kommer godt i gang," siger Bent Nyegaard til TV2 Sport.
Han understreger, at han godt kan se Flensburg-Handewitt kæmpe med om mesterskabet i denne sæson. Faktisk ser han dem som decideret førsteudfordrer til Magdeburg, særligt fordi de har en god bredde og en brølstærk trup.