Deila-tvillingerne skiller sig ud fra tidligere norske tvillingepar på landsholdet
Torsdag spillede tvillingerne Live og Thale Rushfeldt Deila sammen for første gang på det norske landshold. Deila-søstrene udgør desuden det første tvillingepar for det norske landshold, hvor begge er bagspillere.
Tidligere tvillingepar på landsholdet, som eksempelvis Katrine og Kristine Lunde, Silje og Sanna Solberg samt Nora og Thea Mørk, har spillet på forskellige positioner.
Selvom Live og Thale Rushfeldt Deila ofte forveksles, pointerer de overfor norske VG, at de ikke er enæggede,
"Mange synes, vi er meget ens, men jeg forstår, at det kan være svært for folk, som ikke kender os. Vi er søstre, og vi ligner hinanden. Men vi er ikke enæggede. Vi er ikke identiske," siger Live.
Efter flere år i hver sin danske klub – Thale i Odense og Live i Esbjerg – nyder de nu at kunne sammen på landsholdet,
”Det var sjovt, at vi fik lov til at stå på banen sammen. Endnu en oplevelse,” tilføjer Thale smilende.
Norge spiller lørdag mod det danske kvindelandshold i Golden League. Kampen fløjtes i gang kl. 18.15.