Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Den sidste brik tilføjes i Flensburg Handewitts puslespil

Ved Nicolej Krickaus ankomst til SG Flensburg Handewitt i sidste sæson, var der allerede mange der så holdet som én af topfavoritterne til at tage det tyske mesterskab.

SG Flensburg Handewitt har en enormt stærk trup og en dygtig træner og det er gået godt i den netop afsluttede sæson, selvom der med et trænerskifte altid følger, at man lige skal finde hinanden. I den kommende sæson tilføjes kun én spiller til truppen; Niclas Kirkeløkke. En dansk stjerne, som Krickau allerede kender godt, fra sin tid i GOG, hvor de nåede at være på samme hold i to år. 

Og Nicolej Krickau lægger heller ikke skjul på, at han er meget glad for den aftale, der er lavet med Kirkeløkke:

"Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Niclas. Vi forstår hinanden godt og når jeg ser på hans udvikling de seneste år, er jeg sikker på, at han vil tilføje en ny dimension til vores eksisterende hold og spil. Jeg ser frem til at integrere Niclas i alle aspekter af vores spil, og det er dejligt, at vi kan tilføje ham til vores trup," fortæller Krickau til Handball World News. 

Udover Kirkeløkkes ankomst, melder en gammel Flensburg-kending også sin ankomst; Anders Eggert bliver assistenttræner på bænken og den tidligere danske landsholdsspiller glæder sig:

"Det er noget helt specielt for mig at komme tilbage til Flensborg. SG har altid været en del af mig, og jeg har altid følt mig som en lille del af den," siger han. 

Der er ingen tvivl om, at SG Flensburg Handewitt kommer til både at have en stærk trup og et stærkt trænerteam i den kommende sæson og der er nok endnu flere, der nu ser dem som en absolut topkandidat til at tage nogle titler i den kommende sæson.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER