LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Efter vanvittigt Odense-comeback: Lad os håbe, stimen fortsætter

Det lignede en umulig opgave, da Odense Håndbold lørdag eftermiddag var bagud 22-15 mod franske Metz med et kvarter tilbage af Champions League-semifinalen. Men med en imponerende kraftanstrengelse fik fynboerne kæmpet sig tilbage i kampen, som sluttede 27-27 efter ordinær spilletid. I den forlængede spilletid fuldendte Odense miraklet og vandt med 31-29.

Efter kampen var cheftræner Ole Gustav Gjekstad nærmest i ekstase over holdets utrolige præstation.

“Efter 45 minutter lignede det, at vi egentlig ikke havde en chance. Men så rejste vi os pludselig og begyndte at tro på det. Jeg er virkelig stolt af pigerne. De arbejdede hårdt og blev ved med at tro på, at det kunne lade sig gøre,” siger en begejstret Ole Gustav Gjekstad til eurohandball.com.

Han erkender, at Odense-spillerne måske blev overrumplede af kulissen ved deres første Final4-optræden nogensinde.

“Måske var vi lidt præget af øjeblikket i starten, men det vigtige var, at vi kom tilbage. Det var helt fantastisk.”

Nu venter ungarske Györ i søndagens finale. Györ sikrede tidligere på dagen finalepladsen ved at slå danske Team Esbjerg med 29-28. Gjekstad ser frem mod det store opgør med optimisme.

“Lad os håbe, at vores stime fortsætter,” siger han med et smil.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder