LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Frederik Zacho

Fra håndbold til basketball: “Det var en virkelig svær beslutning"

For mindre end et år siden, spillede Sebastian Haubro håndbold for GOG. Nu skal han have på et college-ophold i USA.
Dog i en helt anden sportsgren. Nemlig basketball.

“En dag, da jeg satte mig ned for at tænkte over det, kunne jeg mærke, at jeg hverken var helt glad eller klar til træningerne.” 

Sådan lyder det fra Sebastian Haubro til DR. Med disse tanker ville Sebastian afprøve basketball, frem for håndbold, i Herlev, for klubben BMS Herlev, hvilket også passede med hans højde på over 2 meter.

Men håndbolden havde fyldt det meste af hans liv, så det var lidt af en omvæltning at skulle afprøve den nye sportsgren. 

“Det var en virkelig svær beslutning at tage, fordi håndbold var så stor en del af min identitet. Min plan havde altid været, at jeg skulle nå så langt i håndbold som muligt, og at det skulle være min livsstil” fortæller Sebastian Haubro til DR.

Han startede med at spille på U19-holdet for BMS Herlev, men blev hurtigt rykket op på ligaholdet, hvilket overraskede ham.

Tilbage i marts spillede klubben en kamp mod Bears Acedemy, hvor Sebastian imponerede. Det ledte til tilbud fra Spanien, Tyskland og sågar USA. Han kalder det selv for et luksusproblem. 

Sebastian Haubro valgte et collegetilbud for Fairleigh Dickinson University, der ligger i New York i USA. Klubben spiller i 1. division, der er det øverste niveau for basketball i college-verdenen. Sebastian's fremtids-mål, indenfor basketball-verdenen, har han planlagt:

“Forhåbentlig kan jeg få en professionel karriere ud af det en dag. Det er helt klart mit mål”.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder