Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nicoline Holden

Egyptisk keeper reagerer efter uafgjort kamp

Spænding er der stadig at finde i gruppe B, hvor Egypten i går spillede uafgjort med Frankrig. En velspillende keeper fra Egypten, gjorde det rigtig svært for det franske landshold, som skal vinde deres sidste to kampe for at nå til kvartfinalen ved OL i Paris.

Egypten kan efter tre kampe stadig nå en kvartfinaleplads, da de nu står med 3 point. En stor årsag til de 3 point er deres keeper Mohamed Aly, som har spillet nogle fantastiske kampe, hvor han har leveret på et rigtig højt niveau.

Den egyptiske målvogters navn rimer på den tidligere bokser Mohamed Ali, som var en stor stjerne.

"Det har været the joke of my life. Alle ved, at mit navn er Mohamed Aly, og det er da bare en sjov joke. At folk nævner bokseren Mohamed Ali til mig, ser jeg bare som noget stort. Han er en af historiens største atleter," fortæller Mohamed Aly til TV2 Sporten.

Mohamed havde hele 11 redninger og stod med en redningsprocent på 37%. Han fortæller også til TV2 Sporten, at han sammen med deres målmandstræner havde forberedt sig godt på de franske skytter, og han håber, at de kan nå langt, da han synes, at de har et rigtig godt hold med potentiale.

Egypten er stadig ikke 100% sikker på en kvartfinaleplads, men de har tvunget Frankrig ud i en meget uvant situation for det franske landshold, som er tvunget til at slå Ungarn i deres sidste kamp i den indledende gruppekamp, som de spiller den 4. august.

Egypten mangler stadig at møde Norge og Argentina, og Norge har sammen med Danmark allerede sikret sig en plads i kvartfinalen med to kampe endnu.

Egypten spiller deres næste kamp ved OL den 2. august, hvor de møder Norge.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER