Live – Mest læste Håndboldnyheder

Lasse Dieckmann

EHF har truffet afgørelse om Vipers – Odenses sportsdirektør er uenig!

Hos Odense Håndbold mener de, EHF’s afgørelse skulle have været anderledes.

Den norske storklub Vipers Kristiansand er gået konkurs, og man har derfor ventet i spænding på, hvilken afgørelse EHF ville komme med, omkring det igangværende gruppespil i Champions League.

Nu er afgørelsen fra EHF kommet. Den siger, at Vipers taberdømmes i de resterende kampe i gruppespillet, mens resultaterne fra de kampe, der allerede er spillet, de står ved magt.

For Team Esbjerg og Odense Håndbold betyder det, at de vinder 10-0, og får to point i de kampe, de skulle have spillet mod det norske hold.

Hos Odense Håndbold har de dog ventet lidt mere spændt på afgørelsen, for de har nemlig tabt til Vipers i Norge.

Klubbens sportsdirektør Trine Nielsen er dog også meget uenig i, at resultaterne fra de allerede spillede kampe skal stå ved magt.

– Rent sportsligt mener jeg, det er forkert. Argumentet er, at vi har været i Vipers for at spille, mens de tre andre (Györi, Team Esbjerg og Brest) har mødt Vipers hjemme. Jeg siger ikke, at de ville have tabt i Vipers, men der er stor forskel på at spille hjemme med 3000 i ryggen og på udebane, siger Trine Nielsen til Sport Fyn.

Til mediet siger hun dog også, at Odense Håndbold ikke har tænkt sig at klage over afgørelsen.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder