Ekspert ser det danske fundament krakelere
Ifølge TV 2 SPORTs ekspert Lærke Møller rammer den på et tidspunkt, hvor landsholdets defensive fundament i forvejen er under pres.
“Det er dét, der bliver så svært for Helle Thomsen. Hun har ikke en 1-1-erstatning for Mette Tranborg,” siger Møller til mediet.
Møller peger på, at problemet ikke kun handler om én spiller.
"Defensivt må jeg bare sige, at Danmarks fundament er ved at krakelere. Ikke nok med at Tranborg, der dækker inde i midterforsvaret, er ude nu, så er Line Haugsted jo heller ikke spilleklar, som det ser ud nu."
Planen var, at netop de to skulle bære forsvaret ved VM.
"Det var de to, der skulle danne base for Danmark, så lige nu ser det godt nok skidt ud," siger hun.
Alligevel holder hun døren på klem for, at udviklingen kan vendes.
"Dermed ikke sagt, at det ikke kan repareres, men spørgsmålet er, hvor meget de kan nå, og hvor meget de unge spillere når at finde sig til rette."
For Danmark bliver de kommende dage derfor ikke kun en jagt på form – men på stabilitet.