LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Jesper Jensen henter tre verdensklasse-spillere til FTC – heriblandt to ligastjerner

Anna Kristensen, Elizabeth Omoregie og Lysa Tchaptchet Defo er nye spillere i FTC fra den kommende sæson.

Ferencváros har taget endnu et stort skridt i opbygningen af truppen til sæsonen 2026/2027. 

Klubben kan fredag offentliggøre tre profiler, der har sat deres underskrift på en aftale fra sommeren 2026: den danske landsholdsmålmand Anna Kristensen, playmaker Elizabeth Omoregie og Odense-stregspilleren Lysa Tchaptchet Defo.

Om skiftet udtaler Anna Kristensen følgende i en pressemeddelelse fra den ungarnske klub:

“Jeg er meget stolt og glad for at kunne slutte mig til FTC fra sommeren 2026. Jeg glæder mig til at prøve mig af i en ny liga og et nyt land. FTC er en af Europas største klubber, og vores ambitioner matcher hinanden fuldstændigt.” – Anna Kristensen

Elizabeth Omoregie udtaler:

“Efter mange år i min nuværende klub trængte jeg til en ny udfordring og ny motivation. FTC’s ambitioner og professionelle setup tiltalte mig, og jeg tror på, at jeg kan udvikle mig videre og bidrage til klubbens succes.” – Elizabeth Omoregie

Lysa Tchaptchet Defo udtaler:

“Jeg er virkelig spændt og glæder mig til at møde fansene – Fradi er jo kendt for sin fantastiske stemning. Jeg har stor respekt for klubbens professionalisme og glæder mig til at blive en del af holdet.” – Lysa Tchaptchet

Cheftræner Jesper Jensen har følgende kommentar til de tre tilgange:

“Alle tre spillere kan hjælpe os med at tage de sidste procenter, der gør en forskel på topniveau. Anna er måske verdens mest talentfulde målmand lige nu. Lysa er en stærk forsvarsspiller med store fysiske kvaliteter, og Elizabeth er allerede en verdensklassespiller med massiv Champions League-erfaring. De kan alle fortsætte deres udvikling, og det er vigtigt for mig.”.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder