LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

HH Elite har ansøgt om deltagelse i European League 2025/2026

Den danske ligaklub har oplevet stor opbakning fra lokalområdet og samarbejdspartnere.

HH Elite har officielt indsendt en ansøgning om deltagelse i European Handball League (EHL) for sæsonen 2025/2026. Det er første gang i klubbens historie, at der ansøges om deltagelse i den europæiske turnering.

Baggrunden for ansøgningen er et tilbud fra EHF (European Handball Federation) om at søge en ledig plads i turneringen. Klubben har på den baggrund vurderet muligheden og valgt at sende en ansøgning,

Vi er ikke økonomisk i mål endnu. Men opbakningen fra jer sponsorer de sidste 36 timer har givet os troen på at vi kan finde flere virksomheder der vil være med på den europæiske rejse. Vores førsteprioritet er fortsat at sikre klubbens drift og fremtid,” skriver klubben i en pressemeddelse.

"Mulig deltagelse i European Handball League betyder mere end bare kampe og resultater. Det er et synligt bevis på den sportslige og organisatoriske udvikling, som HH Elite har været igennem. Det er også et vigtigt skridt i at sætte Horsens på landkortet – som håndboldby og som ambitiøs elitesportskommune.

Vi glæder os til at tage hele Horsens med på rejsen – med europæisk håndbold i Forum Horsens og med udlandsture, hvor byen og klubben vil blive repræsenteret på fornemmeste vis".

Der afventes nu endeligt svar fra EHF i løbet af de kommende uger.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder