Elma Halilcevic: Man siger da aldrig nej til landstræneren
Håndboldkvinderne fra Nykøbing Falster Håndboldklub fik onsdag aften en perfekt start på den nye sæson.
På udebane tørnede Jakob Larsens tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Skanderborg Håndbold, da de to mandskaber krydsede klinger i 1. spillerunde i Kvindeligaen.
I Fælledhallen i Skanderborg var det de gulblusede falstringer som kunne sætte to point på kontoen efter en storsejr på 26-38 (9-18).
Se kampen i tal herunder.
Skanderborg Håndbold : Rikke Petersen 7, Melina Kristensen 5, Line Larsen 3, Cecilie Hansen 3, Steinunn Hansdottir 2, Caroline Rasmussen 2, Mathilde Storgaard 1, Stine Kristensen 1, Emilie Becha 1, Sofia Stenholt 1.
Nykøbing F. Håndbold : Alberte Kielstrup 9, Elma Halilcevic 7, Marie Helene Sajka 5, Charlotte Mikkelsen 5, Sofie Flader 2, Tyra Axner 2, Sofie Olsen 2, Kristina Kristiansen 2, Sofie Bardrum 2, Nikita Van Der Vliet 1, Amalie Wulff 1.
NFH-fløjen Elma Halilcevic var mrs. 100% med syv fuldtræffere og dermed har hun fået en fremragende start på sæsonen. Hun nettede ligeledes syv gange i holdets sejr i 1/8-finalen i Santander Cup.
I et interview med NFH-supporterne blev hun spurgt ind til landsholdet. Se med herunder: