EM-billet på spil: Mest skuffet eller mest stolt? Afgørelsens time for Andrea Hansen
Hvad vil klokken 12.30 fylde mest, når landstræner Jesper Jensen udtager sin endelige EM-trup? Mest overrasket og stolt over eventuelt du bliver udtaget eller mest skuffet, hvis du ikke bliver udtaget?
Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, hvis man spørger Andrea Hansen.
Der flyver lige nu nogle gevaldige sommerfugle rundt i maven hos den 20-årige København-fløj, der i dag nok trykker opdatér et par eller 720 gange mere end normalt på sådan en ”ganske almindelig tirsdag formiddag”.
Enten står Andrea Hansen med en kæmpeforløsning og stolthed over at være blandt de udvalgte EM-spillere – ellers også vil hun stå og følge sig ærgerlig: Men hvilken følelse vil fylde mest?
-Det er et meget svært spørgsmål. Jeg har valgt, at jeg hellere vil blive positivt overrasket. Men på den anden side føler jeg også, at man skal have en tro på tingene, siger Andrea Hansen til Europamester.dk.
-Så jeg tror selvfølgelig på, at jeg har en chance. Jeg vil derfor ikke blive direkte skuffet men selvfølgelig ærgerlig over ikke at blive udtaget, uddyber hun:
-Jeg har rigtigt mange sommerfugle i maven. Jeg kommer nok også til at tjekke min mail lidt ekstra, smiler Hansen.
Om tre uger godt og vel kan Andrea Hansen få en ekstraordinær mulighed for at kæmpe om medaljer og prestige ved en slutrunde på hjemmebane.
Mon ikke den gode Hansen lige gentager ovenstående sætning, tygger på den og tænker: VILDT!
-EM vil være det næste step. Det vil virkelig gøre mig stolt og glad. Det er noget, man aldrig har turde drømme om, kunne ske for en selv.
-Personligt har jeg ikke den største forventning til at komme med til EM. Men jeg håber rigtig meget. Der er en masse andre dygtige spillere på positionen. Det er meget professionelt omkring landsholdet, hvor jeg har lært at bruge nogle redskaber for at fremme min position.
Andrea Hansen fik landsholdsdebut i starten af oktober, hvor hun var af sted med det danske landshold ved Golden League-stævnet i Danmark.
Én ting er i hvert fald helt sikker: Det var dage og øjeblikke, som aldrig går i glemmebogen hos København-talentet.
-At få landsholdsdebut er jo den største drøm, der er gået i opfyldelse. Fra man var helt lille og har set det danske landshold spille i tv’et, har jeg drømt om selv at stå der en dag. Det var fedt at være en del af et miljø med en masse dygtige spillere.
-Da nationalsangen startede, fik jeg lidt et sug i maven. Jeg tror faktisk først, det var der, at det virkelig gik op for mig, slutter Andrea Hansen.
Klokken 12.30 trykker Jesper Jensen på sin EM-knap og offentliggør de navne, der skal repræsentere Danmark ved de 14. europamesterskaber gennem tiderne.
Læs onsdag: Mærk Talentet: Vi følger ærkekøbenhavneren og stortalentet og landsholdsbobleren Andrea Hansen tæt
Læs onsdag: Fra topkamp tirsdag aften til differentialligninger onsdag morgen: -Vigtigt med afbræk fra håndbolden, siger landsholdsbobler og gymnasieelev Andrea Hansen
Læs torsdag: Unikt indblik: Kom ind bag de normalt lukkede døre hos København Håndbold: Andrea Hansen viser dig rundt
Læs fredag: Hun ejer ikke en rytme i kroppen, men Andrea Hansen er altid den første på dansegulvet: -Der skal bare danses igennem
Læs lørdag: -Håndbolden kommer altid i første række, siger afklaret 20-årigt talent, der mener ”det er det hele værd”
Læs søndag: Fitness, fritid og familietid: Sjælden friweekend bød på hygge og nærvær for Andrea Hansen
Læs mandag: Coronatest og fodboldtæsk for Andrea Hansen, der var tilbage på håndboldbanen efter friweekend
Læs tirsdag: EM-billet på spil: Mest skuffet eller mest stolt? Afgørelsens time for Andrea Hansen