LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Emil Jakobsen om Helena Elver: "Hun er bygget af noget helt ekstremt"

Helena Elver har været igennem en lang og sej kamp mod korsbåndsskaderne, der har frarøvet hende drømmen om at spille for landsholdet af flere omgange. Til OL i sommers kom hun ind som reserve på bekostning af Simone Pedersens uheldige skade og bare få måneder senere, til EM i december, var hun på alles læber, da hun var blandt de bærende spillere for Danmarks sølvmedalje.

Privat danner 26-årige Helena Elver par med landsholdsfløjen Emil Jakobsen, der er meget stolt af den rejse hans kæreste har været på:

"Jeg synes da, det er flot. At hun har været igennem en vild udvikling i forhold til, at hun har haft nogle knæskader og nu er en af de vigtige spillere på landsholdet. Så jeg er selvfølgelig sindssygt stolt over hendes udvikling," siger Emil Jakobsen til Ekstra Bladet. 

Og mens Emil Jakobsen har vundet den ene medalje efter den anden med det danske landshold, har Helena Elver måtte sidde trist tilbage og se til. To korsbåndsskader på godt fire år og nu blandt Danmarks vigtigste angrebsspillere. Det er i følge Emil Jakobsen noget der kræver mere end blot viljestyrke:

“Det betyder faktisk rigtig meget for mig. At hun er nået til, hvor hun er nået, det er sindssygt flot. Det er nok de færreste, der ville kunne klare det. Hun er bygget af noget helt ekstremt, og jeg er sindssygt stolt som kæreste over, at hun har kunne gøre det,” fortsætter den danske landsholdsfløj.

Parret bor hver for sig, da Helena Elver har sin daglige gang i Odense Håndbold, mens Emil Jakobsen netop har forlænget sin kontrakt med SG Flensburg-Handewitt frem til 2029. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder