LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Emil Nielsen og Danmark gjorde ondt på Kroatien

Danmark slog Kroatien 37-22 i søndagens testkamp og Emil Nielsen viste endnu engang, at han har et stort talent.

Det blev aldrig rigtig spændende, da det danske landshold søndag mødte Kroatien i en testkamp frem mod OL. 

Nikolaj Jacobsens tropper slog kroaterne stort og det gav plads til lidt sjov både på og uden for banen. Emil Nielsen stod med en overbevisende redningsprocent og viste endnu engang, at han vil med til OL i Paris. I kampen mod Kroatien kom han også på scoringstavlen tre gange. Det markerede han ved at sende et smil og tre fingre i luften mod bænken.

Efter kampen forklarede han sin hilsen til bænken; "Der blev spurgt på bænken, om ikke jeg skulle score lidt flere efter mit andet mål. Så måtte jeg jo markere, at jeg havde gjort det," siger han til TV2 Sport. Han mere end fordoblede sine landsholdsscoringer i kampen, der hidtil har talt to mål, men følger dog op med at understrege, at der ikke er nogen chance for, at han bliver dansk topscorer i fremtiden.
 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder