LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Esbjerg-træner: Et stort skridt i den rigtige retning

De forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg kunne onsdag aften sætte to point på ligakontoen for 13. gang i indeværende sæson.

På hjemmebane tørnede Tomas Axnérs tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Silkeborg-Voel KFUM, da de to mandskaber krydsede klinger i 14. spillerunde i Kvindeligaen.

I Blue Water Dokken var der aldrig tvivl om udfaldet, og efter 60 minutters spil kunne de 2.055 fremmødte tilskuere glæde sig over en komfortabel sejr til deres lokale helte.

Team Esbjerg vandt opgøret med de overbevisende cifre 40-20 efter en pauseføring på 23-7.

Se kampen i tal HER

”Vi talte ved pausen om, at vi skulle prøve at holde fokus i alle 60 minutter af kampen, selv om kampen var afgjort, for det har vi haft lidt problemer med tidligere, men i dag var det et stort skridt i den rigtige retning”, sagde Tomas Axnér til klubbens hjemmeside efter kampen.

Esbjergensernes næste opgave er på søndag, hvor de på udebane støder sammen med Estavana Polman og resten af mandskabet fra rumænske CS Rapid Bucuresti i EHF Champions League Women.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder