Fie Woller med god præstation i Rumænien
Fie Woller er en af de danske, der har tilbagt størstedelen af tiden udenfor landets grænser i livet som professionel håndboldspiler - hun startede i Tyskland, tog så til Frankrig, var en enkel sæson hos København håndbold og de seneste år har hun haft en stor rolle hos rumænske Minaur Baia Mare, som sidste år nåede 4.pladsen i den stærke rumænske liga. Udover de kulturelle forskelligheder som hun oplever ved sådan et ophold, så får hun i særdeleshed i Rumænien en mulighed for at møde gode spillere ofte, men måske især opleve nogle fantastiske arenaer fyldt med tilskuere.
Gårsdagens kamp var ingen undtagelse, Gloria Bistritas tilskuere var kommet for at se hjemmeholdet kværne gæsterne. Kampen startede jævnt, men hele tiden med Bistrita med overhånden. Fie Woller har udover at have sat sig på størstedelen af spilletiden på venstrefløj også fået ansvaret for straffekast, samt at stå fremskudt i 5-1 i forsvaret. Og begge dele gjorde hun egentlig ganske glimrende.
Hos hjemmeholdet var især målvogteren Renata Arruda fra Brasilien særligt fremtrædende, og i den ende scorede japanske Asuka Fujita efter behag - hun har virkelig gang i en god sæsonstart og den elegante højrefløj får lov at komme til fadet på både kontra, fra hjørnet og straffekastpletten. Larissa Nusser, som vi husker fra Odense- og København Håndbold, styrede løjerne for hjemmeholdet og de kunne gå til pause sikkert 16-13.
I anden halvleg fulgtes holdene ad, men Gloria stak en smule af og første med 4-5 mål. Baia Mare fik faktisk reduceret itl 23-20 og der var kommet lidt ild i udeholdet, men Gloria steppede op og i de sidste 10 minutter smadrede de mostanderne, hivlket sikrede dem storsejren 32-22.
Fie Woller gjorde en god figur med mål på straffe, og fra fløjen - hun fik sammen med svenske Lundbäck lavede en klassisk runder i første halvleg. Kampens mest spektakulære spillere var Asuka Fujita godt efterfulgt af Arruda i målet hos hjemmeholdet.