LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Mathias Jørgensen efter uafgjort mod Skjern: Vi er lidt skuffede

Ribe-Esbjerg HH sikrede et point i Skjern, hvor hjemmeholdet måtte nøjes trods massiv opbakning fra tribunerne.

Skjern Håndbold og Ribe-Esbjerg HH måtte nøjes med et enkelt point hver, da de søndag spillede uafgjort 25-25 (11-11) foran 3.000 tilskuere i Skjern Bank Arena.

Ribe-Esbjergs spillere på streg, fløj og straffekast var yderst effektive og scorede 15 mål på 17 forsøg, mens målmand Andreas Haagen leverede flere afgørende redninger og endte på 37 procent.

Trods en god indsats på udebane var anfører Mathias Jørgensen ikke helt tilfreds med resultatet:

”Vi er lidt skuffede i dag over kun at hente et point, selvom det var i Skjerns hule med larm fra 3.000 tilskuere, der stod bag ”de grønne”, siger han til klubbens hjemmeside, og tilføjer,

"Vi kæmper i hele kampen med angrebsspillet – men får sat meget godt sammen i anden halvleg. At vores angribere i dag har det svært, skal Mensah, Bergholt og de andre store gutter i deres forsvar selvfølgelig også have kredit for!”