Flensburg-chef undrer sig over fraværet af Lasse Møller til VM
Når Danmark spiller VM på hjemmebane til januar, skal de forsøge at genvinde trofæet for fjerde gang i træk. Den nyligt forfremmede cheftræner for SG Flensburg-Handewitt undrer sig dog over fraværet af én bestemt spiller.
Nikolaj Jacobsen satte onsdag navn på de 19 spillere, der skal forsvare VM-guldet i januar. Truppen består af intet mindre end syv spillere fra danskerklubben SG Flensburg-Handewitt, men alligevel er cheftræner, Anders Eggert, overrasket over fravalget af Lasse Møller på Danmarks VM-hold:
“Det overrasker mig. Jeg synes Lasse Møller har spillet godt på det seneste og troede at han havde en god chance for en VM-udtagelse,” sagde Anders Eggert til Flensborg Avis i forbindelse med landstrænerens udtagelse.
De syv spillere fra Flensburg-Handewitt der skal med Danmark til VM er:
- Kevin Møller
- Johan hansen
- Niclas Kirkeløkke
- Emil Jakobsen
- Lukas Jørgensen
- Simon Pytlick
- Mads Mensah
Lasse Møller er dermed den eneste dansker fra SG Flensburg-Handewitt, der ikke er udtaget til VM.