LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

Flensburg cheftræner inden vigtig Bundesligakamp: - vi kan ikke slappe af

Danskerklubben Flensburg-Handewitt vandt tirsdag aften det første European League kvartfinaleopgør mod GOG Håndbold - men inden returopgøret i næste uge, venter der en vigtig Bundesligakamp for det tyske mandskab

SG Flensburg-Handewitt spiller i aften et vigtigt Bundesligaopgør på hjemmebane mod Stuttgart - en kamp som kan få afgørende betydning for klubbens placering i toppen af tabellen.

"Vi har allerede smidt nok point væk, vi kan ikke slappe af." udtaler klubbens cheftræner Ales Pajovic på klubbens hjemmeside. 

Flensburg ligger i øjeblikket placeret på en sjetteplads, men kan med en sejr i aftenens kamp komme op på siden af THW Kiel på en fjerdeplads. 

Den nordtyske klub er dog ramt af flere skader i øjeblikket, hvor bl.a. den danske stjerne Simon Pytlick fortsat også sidder ude. Cheftræneren Ales Pajovic ser dog ikke de manglende spillere som et problem. 

"Selv med seks spillere har vi nok kvalitet i angrebet," fortæller han og fortsætter: "Men i stressede øjeblikke kan syv mod seks være nyttigt. Måske skulle vi have brugt det mod Eisenach eller i Göppingen."

Kampen mellem Flensburg-Handewitt og Stuttgart bliver fløjtet igang kl. 20.00 i aften, og kan ses på TV3 Sport. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder