LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

Mors-Thy profil før møde med Skjern: - Skjern Håndbold er bestemt ikke en nem modstander

Den nordjyske klub fik en god start på slutspillet, da i den første kamp hentede et enkelt point på udebane mod Skanderborg AGF Håndbold - senere i dag venter en svær hjemmekamp mod Skjern Håndbold

Mors-Thy Håndbold kan med en sejr i hjemmebanekampen mod Skjern Håndbold senere i aften rykke tre point foran det vestjyske mandskab, og samtidig tage et stort skridt hen imod en semifinaleplads. 

“Først og fremmest glæder vi os rigtigt meget til at starte slutspillet på hjemmebane. Vi ved, hvor vigtig hjemmebanen er i et slutspil, så vi håber da meget på, at publikum vil være med til at skabe en stemning, så det bliver svært for Skjern Håndbold” fortæller den rutinerede venstrefløj Henrik Tilsted på Mors-Thy Håndbolds hjemmeside. 

Skjern Håndbold lå i store dele af sæsonen, og kæmpede for en plads i slutspillet, men formåede ved hjælp af en fremragende slutspurt at skrabe nok point sammen, og dermed sikrer sig en plads i top otte på det absolut yderste mandat. 

Men grundspillet er færdigspillet, og nu gælder seks vigtige kampe i slutspillet, hvor Skjern Håndbold i deres første slutspilskamp formåede at tage et point fra topholdet Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold skal derfor på en svær opgave, når de to mandskaber senere i aften krydser klinger kl. 18.00 i Thyhallen. 

“Skjern Håndbold er bestemt ikke en nem modstander. De har jo måske den største effektivitet i skud fra distancen i Gaudin og Nazaré, og hvis de rammer dagen, så bliver det en svær kamp. Så det er en balance mellem at gøre deres betingelser en lille smule dårligere samtidig med, at vi får holdt styr på Emil Bergholt og Buric, som også er dygtige inde på stregen” afslutter Henrik Tilsted. 

Kampen mellem Mors-Thy Håndbold og Skjern Håndbold fløjtes igang kl. 18.00, og kan ses på TV2 Sport. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder