LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Flensburg-stjerne afslører stor hemmelighed

For Marko Grgic bliver lørdagens Nordderby mellem SG Flensburg-Handewitt og THW Kiel noget helt særligt.

Den tyske venstre back, der i sommer kom til Flensburg fra ThSV Eisenach, skal for første gang opleve det traditionsrige opgør indefra – og det mod klubben, han som ung selv holdt med.

"Jeg tror ikke, jeg får lige så meget applaus fra THW-fansene denne gang. Det er nok slut med det, nu hvor jeg har kontrakt i Flensburg – og også det med, at jeg engang var Kiel-fan," siger Grgic til Bundesligaens hjemmeside.

Da han i juni mødte Kiel som Eisenach-spiller, blev han hyldet i Wunderino Arena for sin titel som Bundesligaens topscorer. Det var et øjeblik, der gjorde indtryk.

"Det var overvældende og rigtig flot. Med et glimt i øjet må man sige, at det var lidt sjovt at blive hædret i Kiel, når man snart skulle til Flensburg. Det var ren gåsehud," fortalte han til Dyn.

Lørdag gælder det så hans første derby som Flensburg-spiller – og modstanderen er intet mindre end topholdet fra Kiel.

"Jeg forventer en god atmosfære, en hård kamp og godt håndboldspil. Kiel spiller i et enormt højt tempo, så vi skal være hurtige i vores returløb. Og Skipagøtu er i storform lige nu – vi må give alt og stå kompakt i forsvaret," siger Grgic.

Kampen mellem Bundesligaens nummer ét og to spilles lørdag eftermiddag, og som altid, når de to nordtyske rivaler mødes, er arenaen udsolgt til sidste plads.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder