LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Datoerne er på plads: Her spiller Team Esbjerg de afgørende CL-kampe

Team Esbjerg har fået en blandet start på sæsonens Champions League med to sejre i de første fire kampe. Nu er resten af programmet for gruppespillet på plads, og dermed kan både spillere og fans begynde at planlægge de afgørende måneder.

De vestjyske vicemestre ligger aktuelt på tredjepladsen i gruppen, og der venter flere nøgleopgør i jagten på en direkte plads i kvartfinalerne.

Team Esbjerg åbner 2026 med en tur til Tyskland, hvor BV Borussia Dortmund venter søndag den 11. januar klokken 14.00. En uge senere, den 18. januar klokken 16.00, kommer rumænske Gloria Bistrita på besøg i Blue Water Dokken, inden DVSC Schaeffler fra Ungarn gæster Esbjerg søndag den 25. januar klokken 14.00.

I februar tager turneringen for alvor fart. Først gælder det en vanskelig udekamp mod Storhamar Handball Elite lørdag den 7. februar klokken 18.00, inden storklubben Györi Audi ETO KC kommer til Esbjerg lørdag den 14. februar klokken 18.00.

Gruppespillet afsluttes med et brag, når Team Esbjerg den 22. februar klokken 16.00 møder Metz Handball på udebane – en kamp, der meget vel kan blive afgørende for placeringerne i toppen af gruppen.

Næste opgave i Champions League venter dog allerede lørdag den 25. oktober, hvor Tomas Axners tropper tager turen til Rumænien for at møde Gloria Bistrita.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder