Flere mangler ved Danmarks træning: Alle er klar til kamp i morgen
Mie Højlund sad ude ved Danmarks træning i går grundet sygdom, og i dag er profilen heller ikke med ved træningen.
Det er dog ikke kun hende, der mangler til træningen i dag. Det samme gør Althea Reinhardt, der også er ramt af sygdom. Det skriver TV2 Sport.
Samtidig bliver der også holdt lidt øje og taget lidt hensyn til Trine Østergaard og Kristina Jørgensen, men landstræneren er sikker på, at alle er klar til at spille kamp i morgen.
- Der er altid lidt småting, men overordnet set står vi godt. Nogle har kæmpet med list småsygdom, og så er der Trine Østergaards fod og Kristina Jørgensens skulder, vi holder øje med. Men jeg tror, at alle er i stand til at spille landskamp på et højt niveau i morgen, siger Jesper Jensen til TV2 Sport.
Danmark spiller deres første gruppekamp mod Kroatien i Schweiz i morgen aften kl. 20:30.