Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Flot ceremoni for SG Flensburg-Handewitt på Flensburg Rådhus

Ved den forgange sæsons afslutning, blev SG Flensburg-Handewitt vindere af Europa Cup'en og ved sommerens OL tog mange af spillerne også metal med hjem. Dét blev markeret ved en officiel ceremoni på Flensburg rådhus.

Spillerne fra SG Flensburg-Handewitt blev modtaget på rådhuset af Flensburgs overborgmester Fabian Geyer, byrådspræsident Susanne Schäfer-Quäck og Handewitts borgmester Thomas Rasmussen. 

I midten af byrådssalen stod et bord med den åbne Gyldne Bog, hvor alle Europa Cup-vinderne skrev under på den første side. De seks OL-medaljevindere fra SG Flensburg-Handewitt er Simon Pytlick, Lukas Jørgensen, Kevin Møller, Emil Jakobsen, Niclas Kirkeløkke og Johannes Golla, der alle skulle sætte deres underskrift på endnu en side i Den Gyldne Bog. 

Mats Olsson, der er målmandstræner for SG Flensburg-Handewitt og det norske kvindelandshold, kunne ikke deltage i ceremonien, men de officielle deltagere mener, at det formentlig ikke er sidste gang holdet inviteres til en offciel ceremoni på rådhuset:

"Det er næsten blevet en tradition, at vi mødes efter internationale konkurrencer," sagde Thomas Rasmussen til ceremonien, mens Susanne Schäfer-Quäck bakkede op: “Med så mange landsholdsspillere kommer der sikkert noget ud af det igen.”

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER