Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Fra fast bænkevarmer til den foretrukne i VM-semifinalen: Althea Reinhardt nyder tillid fra landstræneren

I en håndfuld år har Althea Reinhardt stået pænt og ventet i skyggen af det klare førstevalg i Sandra Toft: Men nu er målmandshierarkiet fladere end en pandekage, og under VM delte de to danske keepere mere eller mindre spilletiden.

GRANOLLERS (Palau d’Esports de Granollers, Europamester.dk): Og det passer egentlig den danske målmandsduo rigtig, rigtig godt.

I seks slutrunder i træk har Althea Reinhardt og Sandra Toft været et fast makkerpar mellem stængerne, men uden at overdrive, så har sidstnævnte rendt med langt størstedelen af spilletiden - hvis ikke den hele.

Læs også: Pinligt! Håndboldpræsident Moustafa vrøvler og ønsker Danmark tillykke med sølvmedaljerne

Det fik Althea Reinhardt lavet godt og grundigt om på under den netop afsluttet VM-kampagne, hvor man nok skal bladre mange slutrunder igennem for at finde en statistik, hvor to danske landsholdskeepere har fordelt spilletiden, som Reinhardt og Toft har gjort under de ni kampe.

Lidt over fire timer og 47 minutter fik Toft med 80 redninger til samlingen, og en plads til det offficielle All Star-hold, mens Althea Reinhardt nok ikke er utilfreds med at have stået i over 3 ½ time med 71 redninger og en redningsprocent på lige præcis 50.

Læs også: Fest til den helt store guldmedalje: - Hovedet har haft det bedre, siger de danske spillere

- Jeg mærker, at jeg er blevet mere erfaren og måske kan byde lidt mere ind. Champions League-erfaringen har også betydet meget, og så har Toft og jeg bare et sindssygt godt samarbejde, der fungerer. Vi vil begge gerne stå, men vi har også virkelig respekt for hinanden og under hinanden det. Det er bare dejligt. Vi snakker godt både på og udenfor banen og hjælper hinanden utrolig meget. Det er utrolig fedt. Det kan vi ikke brokke os over, smiler Althea Reinhardt til Europamester.dk.

Læs også: Fest til den helt store guldmedalje: - Hovedet har haft det bedre, siger de danske spillere

Det har været en lang og sej kamp, men samarbejdet peaker på alle måder netop nu, og derfor har mange været ude at sige, at den danske keeperduo er blandt verdens allerbedste.

For at nå dertil, hvor Althea Reinhardt eksempelvis var foretrukket fra start i VM-semifinalen, har kostet meget og budt på mange minutter på bænken.

Læs også: - Her er den største forskel på Klavs Bruun og Jesper Jensen, mener dansk profil

- Du er mest blevet brugt som bænkevarmer igennem mange år … Hvad betyder det?

- Jeg synes, jeg har kunnet bruge det til meget. Det giver sindssygt meget slutrundeerfaring at sidde på bænken og mærke den her lejrstemning, at være af sted i lang tid, hårde kampe og stå i et presset program.

- Vi har mange års slutrundeerfaring sammen efterhånden, og det er rigtig godt. Tilliden til mig betyder meget. Jeg kunne godt mærke krilleren i maven i semifinalen, hvor jeg stod med følelsen af ”waow, jeg står virkelig i en semifinale til VM”. Det er bare dejligt at mærke, at der er tillid til mig.

- Det har jeg jo godt vidst, der har været hele tiden, men der er lidt mere nu, når jeg får lov at starte sådanne kampe. Det er et megafedt cadeau at få. Vi har jo skiftes om, hvem der skulle starte inde, og jeg tror, det har været lidt en afvejning af, hvem vi skulle møde: Der er blevet ramt rigtigt, må man sige, griner Reinhardt.

Læs også: Sandra Tofts største drøm gik i opfyldelse: - Jeg har følelserne ude på tøjet

Her kan man ikke andet end at give Odense-keeperen ret: Lige siden mellemrunden og frem til bronzekampen har Sandra Toft og Althea Reinhardt ikke bare delt spilletiden mellem sig men også titlen som kampens spiller - tre til hver:

Se bare her:

Mellemrunde mod Ungarn: Althea Reinhardt

Mellemrunde mod Tjekkiet: Sandra Toft

Mellemrunde mod Tyskland: Althea Reinhardt

Kvartfinale mod Brasilien: Sandra Toft

Semifinale mod Frankrig: Althea Reinhardt

Bronzekamp mod Spanien: Sandra Toft

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER