LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Fransk storhold ramt af uheld før CL-brag mod Aalborg

Nantes står over for en stor udfordring på en afgørende position før kampen mod Aalborg Håndbold i EHF Champions League.

HBC Nantes står over for en stor udfordring forud for det kommende Champions League-opgør mod Aalborg. 

Den franske storklub må sandsynligvis undvære begge sine playmakere, Aymeric Minne og Lucas de la Bretêche, der begge udgik med skader i weekendens sejr over Chartres.

Minne måtte allerede efter ti minutter forlade banen efter et sammenstød med en holdkammerat, mens De la Bretêche kort efter fulgte trop. 

Ifølge Ouest France har Minne pådraget sig en forvridning af venstre knæ, mens De la Bretêche frygtes at have revet ledbåndene over i højre knæ. Klubben har dog endnu ikke givet en officiel udmelding om omfanget.

Nantes er dermed uden en naturlig playmaker, da slovenske Rok Ovnicek fortsat er ude med en skade.

Kampen mellem Aalborg Håndbold og HBC Nantes spilles onsdag, og fløjtes igang kl. 20.45.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder