LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Viborg-træner: Kæmpe ros til spillerne for at vise en gigantisk moral

Håndboldkvinderne fra Viborg HK hentede søndag eftermiddag sæsonens 14. ligasejr.

På udebane tørnede Ole Bitsch’ tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Ringkøbing Håndbold, da de to mandskaber krydsede klinger i 21. spillerunde i Kvindeligaen.

I en meget tæt affære var det de gæstende viborgensere der kunne rejse hjem med 2 point i bagagen, da haluret lød for sidste gang.

Her viste måltavlen nemlig 26-27 efter en pauseføring til hjemmeholdet på 12-10.

Se kampen i tal HER

Ole Bitsch var stolt over holdets moral i opgøret.

”Det var en vanvittig håndboldkamp, hvor vi desværre ikke præsterede særligt godt, og hvor vores effektivitet foran mål var alt for lav til trods for, at vi spillede os til rigtig store muligheder undervejs… Kæmpe ros til spillerne for at vise en gigantisk moral ovenpå en uge, hvor næsten halvdelen af truppen, inklusive mig selv, har være lagt ned med sygdom, så vi blandt andet måtte lade Christina Pedersen blive hjemme. Men pyt med det nu. Det vigtigste for os i dag var at hjemtage sejren uanset hvordan det så ud”, sagde Ole Bitsch til klubbens hjemmeside efter kampen.

Med sejren rykker Viborg HK op på fjerdepladsen i tabellen og holdets næste opgave er den 13. marts, hvor de på hjemmebane byder Odense Håndbold op til dans.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder