LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Morten Pedersen

Fredericia ændrede på tilgangen i Champions League: Det var et fair resultat

Det hjalp for Fredericia, at de ændrede på deres måde at spille på i Champions League.

Onsdag aften spillede Fredericia på udebane mod HC Eurofarm Pelister fra Nordmakedonien i Champions League, og her var der revanche til gode.

For tre uger siden mødtes de to hold nemlig også, hvor Fredericia var på hjemmebane i Odense, og her lykkedes det nordmakedonerne at tage de to point med hjem efter en sejr på 25-23.

Kampen i Nordmakedonien endte 29-29, og begge hold fik et enkelt point. Fredericias Mads Kjeldgaard Andersen fortæller, at de ændrede på nogle ting til kampen på udebane, og det gav pote for dem.

- Det var en anden kamp end den forrige. Vi var ikke så dårlige defensivt i Odense, men vi kæmpede lidt i angrebet, og lavede mange fejl. Her ændrede vi lidt på tilgangen og måden at spille på, så jeg synes, resultatet var fair, siger Mads Kjeldgaard Andersen til eurohandball.com.

Det ene point betyder, at Fredericia nu har skrabet tre point sammen efter de første runder i Champions League.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder